Team udvikling
Vi tilbyder
- Teamudvikling
- Gruppedynamiske processer
- Teams der smitter
- De 5 dysfunktioner i et team
- High performance teams
- Teamarrangementer
- Teambuilding
- Effektivitet – kvalitet – trivsel
Teams
Du ønsker at fremme effektivitet, trivsel, ejerskab og selvledelse. Du ønsker at teamet selv kan planlægge, beslutte og løse de fleste af deres arbejdsopgaver. Men det kan være en stor udfordring at få teams til at fungere efter hensigten. Konkrete redskaber efterspørges, som kan bidrage til at skabe mere effektive og bæredygtige teams i praksis. De redskaber har vi med til jer og sætter dem i spil gennem praksisnær teori og øvelser.
Teamudvikling
Et professionelt håndboldhold skaber kun ekstraordinære resultater, når spillerne bruger hinandens styrker og forskelle. På samme vis skaber et team kun bedre problemløsninger og innovative resultater, når lederen og deltagerne formår at sætte teamets forskelle i spil. Vi udvikler teams, der formår at få det bedste frem i hinanden. Deres kultur er præget af faglig nysgerrighed, og fordi de har tillid til hinanden, så er det i orden, at de blander sig i hinandens områder, hvis de har spørgsmål eller ideer. Alle føler et ansvar for den fælles opgave.
Dig som Udviklingspilot i Teamudvikling
Dit team er allerede sammensat. I klarer jer måske rigtig godt, men I har et ønske om at kunne præstere yderligere. I vil gerne blive bedre til at udnytte alle de ressourcer, der ligger i teamet og blive mere bevidste om, hvad hver især bidrager med. Det kan vi hjælpe jer med. Udviklingspiloterne har mere end 200 team-udviklinger bag sig. Vi er vilde med det og er dybt engagerede, når vi møder et nyt team og får lov til at arbejde med dem. Én af dagligdagens største motivationsfaktorer er at bidrage til sit arbejdspraksisfællesskab og blive anerkendt for det. Derfor er der så meget energi i at have teams, der performer.
Vi drømmer om at spille hinanden gode i et meningsfyldt samarbejde, men den daglige realitet kan være præget af ensom parallel leg i opgaveløsningen.Vi kan noget særligt, når vi gør det sammen, men det kommer ikke af sig selv!
Mange teams er dannet – og man forventer, at de helt af sig selv udvikler sig til velfungerende teams. Det kræver en særlig indsats. Det kræver, at gruppen forholder sig til helt basale spørgsmål som: Hvem er vi? Hvad er vores mål? Hvilke opgaver forventes vi at løse, og hvordan organiserer vi os omkring det? Hvilke aftaler har vi omkring kvantitet og kvalitet? Og hvordan samler vi undervejs?
Vi ved, at sådanne spørgsmål kræver ramme og proces for at kunne blive foldet så tilstrækkelig ud, at de kan danne basis for teamets udvikling.
Vi har set, hvilken forskel det gør, når den enkelte i et koordineret samarbejde og med teamet i ryggen kan bidrage meningsfuldt til kerneopgaven. Dette er et væsentlig bidrag til motivation, følelsen af mening og den trivsel, som mange længes efter
Vidst du at Udviklingspiloternes teamuddannelser kan afsluttes med en kompetencegivende eksamen (10 ECTS), hvis du ønsker det.